Kongevejen 79-85, 2800 Kgs. Lyngby Phone +45 2362 8787 willys@classiccarhouse.dk
Willys Bistro i Lyngby
Velkommen til Willys Bistro i Lyngby, der ligger i den smukke trelængede gård ved Classic Car House. Her kan du nyde en dejlig frokost og aftenmenu i hyggelige omgivelser med udsigt over haven, museumsbygningerne og bilhotellet.
Husk også at kigge forbi vores eventkalender med alt fra Dinner & Jazz til eksklusive vinsmagninger.
Rune Sonnichsen
Head of Food & Beverage
Siden Rune Sonnichsen startede som Head of Food & Beverage i 2024, er der sket meget hos Willys Bistro.
Som tidligere kok, tjener og prisvindende sommelier har Rune løftet Willys til nye højder. Menukortet tilbyder smagfulde bistroklassikere inspireret af det franske landkøkken - og en vinkælder, der gør oplevelsen komplet.
Willys Bistro byder i dag på alt fra Private Dining til Dinner & Jazz og selskaber op til 400 personer – og altid med kærlighed til det gode måltid.
Åbent til frokost og aften
- også efter museets lukketid
Willys er restauranten i Classic Car House i Lyngby og et naturligt samlingspunkt for alle besøgende. Men når lyset slukkes i museet og bilhotellet, holder vi stadig åbent. Du behøver ikke købe entrébillet til Classic Car House for at spise hos os.
Private Dining i Lyngby
Er du på udkig efter et sted til en privat middag? Willys Bistro tilbyder Private Dining i et eksklusivt lokale op til 16 personer. Perfekt til mindre arrangementer eller kundemiddage, hvor du kan nyde en uforstyrret frokost eller aften i hyggelige omgivelser.
AFTENMENU - TIRSDAG TIL LØRDAG
foråret er over os, og i den anledning byder vi på en aftenmenu sammensat af sæsonens bedste råvarer.
Du vælger selv din kombination, og vi serverer:
2 retter for 345 kr.
3 retter for 395 kr.
Menuen serveres kun til aften, og vi anbefaler at reservere bord for at sikre plads.
Glæd dig til en aften med god mad og klassiske omgivelser i restauranten.
10. juni 2026 - kl. 17:00 - 18:30
SOMMERENS GRILLVINE
MERE END TUNG RØDVIN
Grill og vin handler ikke kun om kraftige rødvine. Ofte er det de lettere, friskere og mere saftige vine, der skaber den bedste balance til grillmad. På denne vinaften smager du fire nøje udvalgte vine, der passer til alt fra grøntsager og fisk til kylling, bøf og pølser - på grillen. Du får konkrete anbefalinger og ny viden, du kan bruge med det samme –
hele sommeren.
DET FÅR DU UD AF AFTENEN
Praktisk viden og (forhåbentlig) nye favoritter i glasset
Hvilke vine der klarer røg, fedme og grillens intensitet
Hvorfor kølig rødvin ofte fungere bedre end tung og varm rødvin
Hvilke druetyper der er sikre valg til grillmad
Inspiration til at variere dine vinvalg - også når menuen ændre sig
VINSMAGNING
350,-
VINSMAGNING SAMT FÆLLESSPISNING INKL. ET GLAS VIN
495,-
VINAFTENEN LEDES AF JULIE BRINK FÆRCH
Julie Brink Færch er daglig leder og medejer af Dansk Sommelier Uddannelse – en af Skandinaviens førende sommelieruddannelser gennem de sidste 10 år.
Med mere end 20 års erfaring fra restaurationsbranchen, en tjeneruddannelse samt flere sommelier- og vinuddannelser i rygsækken, har hun opbygget en stærk faglig viden og en dyb forståelse for vin – både i teori og i praksis.
Hun brænder for at gøre vin både forståeligt, nærværende og spændende.
For Julie handler vin ikke om at kunne sige de ”rigtige” ord, men om at forstå, hvad der er i glasset, og hvorfor man kan lide det. Hun er kendt for sin evne til
at formidle vin i øjenhøjde, så alle kan være med – uanset niveau.
Hendes fokus er altid, at deltagerne går derfra med konkret viden,
værktøjer de faktisk kan bruge – og med lyst til at smage endnu mere.
Julies vinaftener er uformelle, lærerige og hyggelige. Der er plads til spørgsmål, grin og nysgerrighed, og hun gør sig umage for, at alle føler sig trygge.
Kort sagt: Man behøver ikke en speciel viden om vin for at være med –
man skal bare have lyst til at smage og blive lidt klogere.
Pladserne er begrænsede - book online
Det sker i
Classic Car House
& Willys
I Classic Car House og Willys tilbyder vi en række spændende arrangementer, der gør dit besøg til noget helt særligt. Oplev alt fra hyggelige jazzaftener til intime koncerter til eksklusive vinsmagninger. Vores arrangementer afholder vi, afhængig af størrelse, enten i Willys eller i vores hyggelige selskabslokale Caroline Amalie eller ovre i bilhotellet.
Følg med her - der sker altid noget nyt!

